<$BlogRSDUrl$>  

15.6.04

Og det er Jazz.. 

Kig forbi Silkeborg her torsdag-søndag. Så er der dømt Riverboat Jazzfestival. Vi ses!

5.6.04

Vred mand undres III 

Vred mand undres 3. Akt

En nyvunden tiltro til nye og bedre tider, burde kunne opfostres gennem en frisk tur i naturen. Bare at se at årstiderne skifter, og erfare at den sol, som i sommers gav mig en kæmpestor lyserød kløende dermatologisk huskekage, er på retræten, bør da være en gylden chance til at kunne inspirere nyt mod.

Eller at vi nu gennem et EU-pålagt vintertidsskifte erkender at den menneskelige idehistoriske højtflyven, med sine gyldne ideer om den store kulturskabte livsløgn - Tiden, som et klippefast holdepunkt udi en tænkt fjerde dimension, snildt lader sig gradbøje efter kapitalistiske, fascistoide merproduktionsønsker, induceret at efterårskuldens mørkemagter, burde da også med rimelighed kunne inspirere til en vis ansvarsfralæggelse, derigennem at vi erkender vores eget lille sørgelige håb om at en altomfattende verdensopfattelse med ansvar og kontrol som nøgleordene, som et utilstrækkeligt løgnagtigt tankespid, og opgiver det evige håb om en generel livsforståelse som et større forkromet personligt tankemonster, man må gøre sit yderste for at føde og fremelske gennem et pseudofilosofisk og holistisk storhedsvanvids daglige tvangstanker. Hvis vi kunne nå denne erkendelse af interlektuel utilstrækkelighed og kravle et par trin ned af den uendelig lange teleskopstige, vi som herskende art har bevæget os faretruende højt op på, var dette jo endnu en stikpille af naturens gangs små slags, der burde mane til ro i sindet. Til ro og fred med at vi ikke altid er herrer over egne skæbner i universets ragende kaotiske spil bondeskak.

Men som altid har hverdagens små tragedier stadig et fast knugende greb i det karsetæppe man ivrigt prøver at pode med modets og håbets frø, spirende for nye og bedre tider.

Som nu for eksempel når ens elskede amerikansk footballhold, efter i sæsonpausen gennem ansættelse af ny supertræner, og fornuftige spillerindkøb, har stillet en supersæson i udsigt med sikker playoff-plads i sigte, for derefter på det groveste at skamfere ens barnagtige sportsdrømme med sølle 3 sejre og 4 nederlag i de første 7 kampe.

Nogen gange bliver man jo, og det med rette, helt i tvivl om det gamle mundheld: ”Det går så skidt, at nu kan det kun blive bedre” overhovedet har noget hold i virkeligheden. Sikkert den samme undren man i AGF for tiden må lægge for dagen.

Fredag eftermiddag. Tog mig lige den frihed at tage en ”morfar” på en halvanden times tid i sofaen, og vågnede op med en anelse mere uglet hår men med hjernetanken fyldt op med mere mod på livet. Sikkert kun bare for at kunne skuffes det hårdere endnu engang…