<$BlogRSDUrl$>  

24.5.04

Vred mand undres II 

Vred Mand undres 2. Akt
Nu skal man jo generelt ikke gå og svælge i selvmedlidenhed over ens pauvre eksistens og dens hårde vilkår. Det kan der være noget om. Men når nu Universet til stadighed og på en daglig basis ser sit snit til at skabe disse uhørt fantasifulde tiltag og eventyrligt vanvittige situationer som gør ens eksistensvilkår mere og mere outrerede, er det svært bare at slå det hen med et smil, og klynge sig til en naiv barnetro om snarligt kommende bedre tider. Nu og da må man som føde for ens forpinte sjæl, søge aflad gennem en ekstra portion fra selvmedlidenhedens sorte suppegryde.

Som nu for eksempel når ens elskede fodboldhold, efter at have holdt en på pinebænken med en rystende dårlig indsats 31 runder i træk, rykker ned i første division. Eller når sidste nye kapitel i ens evige jagt på fisse og en lille smule kærlighed endnu en gang afsluttes forgæves, og det tilmed på et hotelværelse i selskab med en smålummer Poul Krebs-musiker, med aftenens samlede udbytte beløbende sig til en halvlunken ceres top og en dundrende hovedpine.

Nogen gange bliver man jo, og det med rette, helt i tvivl om det der sagnomspundne fænomen fisse rent faktisk eksisterer. Jeg er sikker på, Platon ikke havde de samme bekymringer i hans udforskning af begrebernes og fænomenernes verden. Men han havde vel nok også stillet sig tilfreds med et platonisk forhold. Hvad er egentlig definitionen på et sådant? Ingen penetration? I så fald må jeg betragte mig selv som platoniker. Med en øm højrehånd.

Søndag morgen. Faldt i søvn i solen, der for en gangs skyld strålede som stod den i afsenderens ende af et golden shower. Dette kun for herefter at opleve hvordan ens knaldrøde og ømme ansigts degenererede hudceller langsom men sikkert forlader den synkende skude, og sender en tilbage til virkeligheden med den sædvanlige danske, småsyge, blege kulør. ”Klør det i dag, så svider det i morgen.” Det synes at være mit mantra for tiden…

20.5.04

Vred mand undres 

Inspireret af bl.a. ham her og hans fantastiske lyriske udladninger, meldte lysten sig til selv at få skrevet lidt om løst og fast. Til at starte med må I nøjes med en ældre ting, jeg gik igang med sidste efterår, og fik skrevet 3 akter som følger her på siden. Måske kommer der en fortsættelse..

Men lad os nu komme igang!


Vred Mand undres 1. Akt

Jeg har egentlig aldrig troet at hele universet drejede sig om mig.
Det virkede ligesom på en eller anden måde for selvfedt.
Men her på det seneste er jeg blevet mere og mere klar over at det faktisk er netop sådan det forholder sig. Det lyder måske lidt højtragende, og når det kommer til stykket måske egentlig meget lækkert for en gangs skyld at være i centrum. Tværtimod!

Grunden til at jeg af forsynet er blevet beskikket denne rolle som center for universet er udelukkende den at få ram på mig. Universet vil have ram på mig, det er jeg helt sikker på. Det er ikke bare det der med at være uheldig fordi man ikke vinder i lotto, hvis man ellers havde nået at indlevere sin skide kupon. Eller at altid havne i den kø i netto går langsomst. Det er heller ikke begrænset til alle idioterne, postbudene, hundene og gøglerne i byen. Nej, nu står det for alvor lysende klart for mig, at universet som entitet, som sådan altså er ude efter mig, for at få mig ned med nakken en gang for alle.

At have erkendt at det nu engang er sådan tingene forholder sig, gør det selvfølgelig en lille smule lettere at have med at gøre. Det er som om at ligegyldigt hvad jeg gør, så er nu ikke udelukkende min skyld det går galt. Det er jo rart nok at vide. Specielt hvis det er noget ekstremt fjollet. Min nylige erkeldelse befrier mig for en smule af ansvaret for mit eget liv og færden. Men det er stadigvæk forbandet svært at tidligt op om morgenen og se verden i øjnene. De små røde sammenknebne øjne, der med en intens stirren følger mit blik, ventende på en blottelse, et lille øjebliks svaghed, det øjeblik der er nok til at sætte endnu et lynsnart angreb ind mod min i forvejen hårdt prøvede person.

Onsdag vågner jeg klokken 4. Jeg skal tisse. Det skulle katten åbenbart også. På gulvet. Med fedtet morgenhår og bare fødder søbende i urin gør jeg mit bedste for at ramme kummen, idet brættet slår ned og på sin egen lille finurlige måde giver tegn til at endnu en hård dag i en ond og kold verden er begyndt…

4.5.04

Jeg har lige pudset min tvskærm.. 

Det må da om noget være et udslag af dyb kedsomhed. På den anden side er den jo så toptunet til ugens for tiden bedste tvaften :) 24 timer, Opfindernes Univers og Alias! Kan man ønske sig mere?